Har ikke været herinde i 1,5 år snart. Ikke engang på besøg for at se, om bloggen nu egentlig også eksisterer endnu. Bloggen blev aldrig det, som intentionen var. Men det er okay.
Nu skriver jeg igen. og for en gangs skyld ikke fordi livet har slået endnu en vejrmølle, men fordi jeg har lyst. ikke fordi jeg ønsker et stort publikum, men fordi jeg har lyst for min skyld.
Faktisk er livet ret godt lige nu. Jeg har to fantastiske unger, der - især for den enes vedkommende - efter en lang turbulent og svær tid, endelig ser ud til at trives med de vilkår livet nu engang har tildelt dem. Jeg har i to år arbejdet med noget, der er endt med at stå mit hjerte ganske nært, og selvom jeg, i hvert fald for en stund, nu må slippe området, venter der nye spændende opgaver efter sommerferien. Jeg er nogenlunde stressfri. Den stikker sit hoved frem til tider, men i det store hele er det mig, der kontrollerer den og ikke omvendt. Og til september starter et helt nyt kapitel, når jeg tager hul på min næste uddannelse. Jeg er spændt på, om jeg - om vi - er klar til den udfordring. Men jeg håber og tror, og glæder mig til at tage udfordringen op.
Selvfølgelig er der også de lidt tungere emner. Et højt vægtet venskab under opbrud. Eller i hvert fald under kraftig ombygning. Om ældstebarnets trivsel vil slås tilbage af lærerskifte efter ferien. Om stressen vil kunne slå uddannelsesplanerne itu. Men grundfølelsen er god, og jeg nyder hvert sekund. Og måske det smitter af på skrivelysten...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar